”Fruen fra Havet” kommer til at udgøre en storslået kulisse, når Sæby Baptistkirke søndag den 2. august afholder deres årlige havnegudstjeneste.

Siden 2008 har baptistkirken haft en stolt tradition for at afholde gudstjeneste under guds åbne himmel på Sæby Havn.

Gudstjenesten, der begynder klokken 19.00, vil blive præget med masser af glade sange og her har baptistkirkens egne kræfter forstærket sig med sanger Tina Siel og pianist Knud-Erik Thrane.

Det stærke musikalske hold vil helt sikkert skabe en god stemning til glæde for alle interesserede fastboende og turister.

- I tilfælde af dårligt vejr flyttes arrangementet til overdækningen ved havnekontoret, men vi holder fast ved traditionen med kaffe efter gudstjenesten, lover Lone Daugaard fra Sæby Baptistkirke.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...