Sæby Handicap Idrætsforening meldte i sidste uge ud, at de ikke havde taget stilling til om deres generalforsamling den 31. marts ville blive aflyst.

Bestyrelsen har nu fået talt sammen og de er blevet enige om at udsætte foreningens ordinære generalforsamling til efter coronakrisen.

Sæby Handicap I.F, der blev stiftet i 1993 har i dag ca. 40 medlemmer, der dyrker svømning, bowling, boccia og cykling. Hvert år i august afholder foreningen Civitanstævnet, hvor der dystes i boccia, bueskydning og bowling. Deltagerne kommer fra hele Nordjylland. Herudover afholdes hvert år et par bocciastævner.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...