Herregårds-uhygge torsdag 17. oktober

SÆBY: Der bydes til farlig uhygge, når der er Halloween på Sæbygaard torsdag 17. oktober.

Alle, der tør tage mod tilbudet får en uhyggelig eftermiddag på Sæbygaard, hvor de møder nogle af dem der har boet på Sæbygaard gennem tiderne, F.eks. Peder Munk, Karen Skeel, Pernille Oxe, Holger Pachs og den gale baron Preben-Krag-Juel-Vind-Arenfeldt.

Man møder også nogle andre personer, som ikke har haft noget med Sæbygaard at gøre.

Bag arrangementet står Sæbygaards Venner, som indleder uhyggen kl. 13.

Tanken er, at gæsterne selv får lov til selv at gå rundt for at finde personerne i de forskellige rum.

Der er 200 billetter til voksne og børn som kan købes ved indgangen fra kl. 13.

Der vil også være en lille forfriskning til børnene i form af giftkage og drageblod, og kaffe til forældrene.

Til slut kan børnene udhule græskar til at tage med hjem.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...