Få dine julebreve og kort afsted i god tid

SÆBY: Det er snart jul, og derfor vil mange gerne både sende og modtage julebreve og julekort.

Hér er de vigtigste datoer for julepost til Danmark

Mandag den 17. december er det sidste frist for at sende et almindeligt brev, der skal frem inden jul. Brevet skal være på posthuset inden posthusets indleveringsfrist, eller lægges i en postkasse, der ikke allerede er blevet tømt.

Senest torsdag den 20. december skal pakker til levering hjemme på modtagers adresse inden jul sendes fra posthuset.

Breve kan sendes som Quickbreve fra posthuset, så kommer de ud om fredagen, hvor vi har sidste omdeling af breve inden jul.

Fredag den 21. december er det absolut sidste chance for at få en pakke frem før jul, hvis du sender den til afhentning på et posthus.

•Lørdag den 22. december

De sidste pakker, der enten er sendt til afhentning på posthuset, eller som Post Nord ikke kunne levere hjemme hos modtager fredag, bliver kørt på posthusene.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...