SIK fik flotte resultater i DM ungdom i Skive

SÆBY: Endnu en spændende længdespringskonkurrence med Kasper Larsen, 19 år fra SIK 80 i hovedrollen.

Kasper Larsen har været meget igennem i 2018 mht. skinnebensoperation mm., men han er heldigvis kommet godt igennem det. Han startede 2019 op med et resultat i januar måned på 6,68 m, for nu at stille op til DM ungdom i Skive i ung senior gruppen 20-22 år.

Kasper Larsen lagde ud med et spring på 6,81m, hvilket var fin, men der var flere centimeter i Kaspers ben denne dag, da han ikke helt holdt hastigheden inden afsættet. Næste springer var Nicolai Lind fra Sparta i Kbh. som sprang 6,80m.

Så var Kasper tændt og han satte sine modstandere til vægs, da han i sit fjerde forsøg sprang syv meter og 12 cm. Lykkefølelsen, når atleterne laver noget teknisk korrekt.

Kasper Larsen går en god sæson i møde. Karoline Olesen 15 år fik en 8. pl ud af 18 i højdespring og Jeppe Bruun på15 år fik en sekundær placering i 60m hækkeløb, dog kun 0,5 s fra sin PR. Næste stævne er et DGI-stævne i Sæby Fritidscenter d. 3. marts. Derefter bliver det ude sæsonens start d. 28. marts.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...