Peter Mygind øste af egne erfaringer ved foredrag i Frederikshavn

KOMMUNEN: 500 kollegaer fra Frederikshavn Kommune har netop fået et hav af gode input til, hvordan man får sit arbejdsliv til at hænge sammen med det gode liv – og omvendt.

Det skete i et foredrag, som en sprudlende Peter Mygind stod for.

En af hans pointer er, at det er muligt, at gå glad på arbejde næsten hver eneste dag.

- Det kræver bare en lille indsat at blive et gladere og tryggere menneske. Vi har selv ansvar for vores liv, for der er ingen der ændrer det for dig, lød det fra skuespilleren.

Det handler bl.a. om din egen tilgang til livet / arbejdslivet.

Om hvordan vi kommunikerer med hinanden og hvordan vi styrker vores sociale evner.

Foredraget handlede også om frihed til forskellighed og rummelighed – og at vi skal blive bedre til at inkludere alle mennesker i arbejdsfællesskabet.

Peter Mygind tog udgangspunkt i sit eget liv og kom med talrige eksempler og gode råd – serveret med stor alvor og humor – og ikke mindst selvironi.

- Sikke en eftermiddag og aften vi fik, fortæller trivsels- og sundhedsfremmekoordinator Lilly Pedersen.

- Peter Mygind tog os alle med storm og han blev sendt af sted fra Frederikshavn med masser af kærlighed, siger Lilly Pedersen.

Foredraget var lavet i samarbejde med GF Forsikring.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...