Om man er fastboende Sæbynit eller om man er turist, så er Sæby en by, som indeholder, stort set, det hele.

På en tur, på blot 4 kilometer, kan man med start ved tennisbanerne i Sæbygård Skov, nyde sporten, naturen, roen og stadig få et lille lyt med på musikken, som spilles på Torvet. Et smut forbi Skovlyst, som de fleste har minder fra, når man ned langs åen og den smukke Sæbygård Skov.

Når stien ender, er man næsten i Sæbys gågade, hvor der både er legeplads for de yngste, musik og stemning på Torvet for alle og en gågade med masser af butikker at handle i.

Er man til lidt ekstra hygge, så kan det, krydret med musik og stemning, findes i Lanternens Gård.

Forsætter man turen op gennem Algade findes både museum, historiske bygninger og sidst men ikke mindst Sæby Kirke, som flot troner for enden.

Turen går videre ned på havnen, hvor man igen støder på Sæby Å og stranden, som kun er et stenkast væk.

Spisesteder, sejlbåde i massevis og helt derude ved havnens indgang hilser og passer Fruen Ved Havet på os alle.

Langs molen fiskes der og for enden af den, rækker sandstrand sig så langt øjet kan se.

Og sådan kan en forholdsvis kort gå- eller cykeltur give mange indtryk, glæder og en førelse af privilegier over, at vi får og har mulighed for at nyde så meget, på så lille et areal.

Hvordan man så kommer til Sæbygård Skov og hjem fra stranden ude ved Solsbækvej, ja det er en helt anden tur.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...