Birgit Hansen deltager i DK2020-projektet

KOMMUNEN: Danske kommuner går forrest i kampen mod klimaudfordringerne i DK2020 projektet.

Og Birgit Hansen og 19 af hendes borgmesterkolleger i C40 World Mayors Summit i København 9.-12. oktober., sammen med en del af deres embedsværk.

Her mødes de til masterclass for at dele viden med eksperter og borgmestre fra verdens megabyer.

DK2020 er et projekt, der vækker opsigt ikke bare i Danmark, men også internationalt.

Det er nemlig det første og største eksempel på, at mindre byer og kommuner anvender det internationale klimabynetværk C40’s standard for klimaplanlægning.

I projektet får de 20 kommuner hjælp og sparring fra globale og danske eksperter fra C40 og den grønne tænketank Concito.

DK2020 er finansieret af Realdania, der også i en årrække har bidraget til arbejdet i C40.

Det globale bynetværk omfatter i alt 94 byer - verdens største byer plus nogle af verdens mest innovative klimabyer, deriblandt København.

Målet er, at de 20 danske kommuner går i megabyernes fodspor og laver forpligtende klimaplaner, der lever op til Parisaftalens ambitiøse målsætninger om at begrænse den globale opvarmning til et godt stykke under to grader med sigte på en maksimal temperaturstigning på 1,5 grader.

Megabyerne i C40 går foran og har lagt et enormt arbejde i at udvikle en global standard for byernes klimaarbejde.

Men selvom C40-byerne repræsenterer næsten 10 % af verdens befolkning og 25 % af den globale økonomi, er det vigtigt at få mindre byer og lokale myndigheder med for at løse de akutte klimaudfordringer.

DK2020 projektet er et eksempel på, hvordan vi kan accelerere og konkretisere klimaarbejdet i danske kommuner.

Og Frederikshavn og de 19 andew kommuner kommer også til klimatopmødet i København med en lang række konkrete bud på, hvordan de arbejder med reduktion af drivhusgasser og klimatilpasning på lokalt plan.

Samarbejde og vidensdeling kan være med til at vise vejen for andre kommuner og mindre byer. Både i Danmark og internationalt.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...