VENDSYSSEL: Succesen fra sidste år kommer tilbage 29. og 30. september, når Knivholt fødevarefestival for femte gang holdes på Knivholt Hovedgård, Frederikshavn.

Lokalt producerede kvalitetsfødevarer fylder igen rammerne til sidste standplads.

Knivholt Fødevarefestival er for længst udsolgt - til trods for, at der i år er etableret flere udendørs stande.

Knap 50 forskellige udstillere byder på et bredt sortiment af lokale fødevarer, og arrangørerne har store forventninger til Knivholt fødevarefestival.

Man forventer 3000-4000 gæster i løbet af weekenden, men det er selvfølgelig afhængigt af vejret.

Dørene slås op både lørdag og søndag kl. 10 og lukkes hver dag kl. 16.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...