Ihærdig træning gav bonus

SÆBY: Sæby og Omegns Skytteforening har netop afsluttet sæsonen for indendørs skydning med deltagelse af 30 børn og voksne.

Efter festskydningen blev der uddelt pokaler til klubmestrene og uddelt diplomer og medaljer for sæsonens præstationer.

Formanden, Flemming Kokholm, sagde ved uddelingen, at nogle af skytterne havde været flittige til at træne og deltage i turnering og stævner, hvilket også har givet sig udslag i de fine resultater, der opnået, og de mange præmier der er vundet.

Følgende fik overrakt pokal som klubmester i riffel: Jens Arvidson (BK1), Emma Kjeld (BK2), Frede-rik Nielsen (BK3), Gustav Nørgaard (BK4), Mille Marie Frederiksen (Jun),Yvonne Nielsen (VÅ2) og Peter Kjeld (VÅ3) og følgende i pistol: Mille Marie Frederiksen (Jun), Matias Freund Rasmussen (V2H2), Preben Haugaard Jensen (S2H2) og Svend Peter Larsen (FRI).

Præmierne i festskydningen, skænket af Dino´s Pizza og Bella Firenza, blev vundet af Jens Arvidson, Victor Bering, Yvonne Nielsen og Poul Erik Nielsen.

Ved afslutningen blev der også taget afsked med foreningens mangeårige administrative hjælper/kasserer, Irene Bruun.

Irene Bruun har siden 1977 udført mange administrative opgaver for foreningen og hun har herudover i en lang periode været valgt til at være en af foreningens revisorer, hun har i en periode udført det praktiske arbejde som kasserer, inden hun 2004 blev valgt til foreningens kasserer, hvilken post hun har varetaget indtil nu.

I samme periode har Irene også været foreningens sekretær.

Flemming Kokholm overrakte Irene Bruun blomster og en lille gave og takkede hende for det store arbejde, hun igennem årene har udført for foreningen og den måde hun har været på.

- Du vil blive savnet i bestyrelsen og i det daglige arbejde, ligesom mange medlemmer vil savne dig ved salg af skiver og patroner, lød meldingen.

Bagefter hyggede deltagerne sig med pølser skænket af Super brugsen.

Den kommende indendørs sæson starter 21. august.

Ved torsdagsholdets afslutning blev der overrakte pokaler til klubmestrene i riffel, Jens Kristian Gre-gersen (V1), Frank Jensen (V2) og Bendt Christensen (V3) og i pistol til: Dennis L Bøgh (V2H1).

Torsdagsholdet starter efter sommerferien 22. august.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...