SÆBY: Den socialdemokratiske partiforening for Sæby og Opland kan melde om en solid medlemsstigning.

Det fremgik på foreningens generalforsamling.

Men selv om der er kommet nye til, så lød appellen alligevel således:

Selv om partiforeningen har medlemstilgang er der altid plads til flere.

Yvonne Nordahn indledte med bestyrelsens beretning som omfattede både politiske betragtninger og status på aktiviteter i partiforeningen.

På generalforsamling var der desuden politiske indlæg ved borgmester Birgit Hansen, folketingsmedlem Bjarne Laustsen og regionsrådsmedlem Jørgen Rørbæk Henriksen.

Efter indlæggene blev Birgit Hansen indstillet som spidskandidat til det kommende kommunalvalg, Bjarne Laustsen som folketingskandidat og Jørgen Rørbæk Henriksen til Regionsrådet.

Foreningens mangeårige kasserer Flemming Christensen ønskede ikke genvalg, og i stedet blev Jane Kristensen valgt til posten.

Øvrige bestyrelsesmedlemmer på valg blev genvalgt.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...