SÆBY: I lørdags var der fernisering på udstillingen Feberdans skabt af Marie-Louise Vittrup.

Ferniseringen foregik på Efter et nyt Minut, der er et udstillingssted for samtidskunst, bibliotek og forlag i Vestergade 30.

Udstillingen kan se frem til 30. marts

I et palads i Palermo er et kæmpemæssigt freskomaleri installeret i et rum for sig selv. Maleriet er dateret til at være fra midten af 1400-tallet og lavet af en ukendt maler.

Det bærer titlen Trionfo della Morte: Dødens Triumf.

I midten af billedet rider døden på en skelethest omgivet af mennesker som enten er blevet ramt af dødens pile eller på vej til det. På trods af at nogle af personagerne fortsætter deres aktiviteter, er deres blikke stivnede.

Maleriet sitrer af nærvær, selv hundene i snor vrider sig i forventning om det nært forestående.

Udstillingen Feberdans er inspireret af freskoen i Palermo og Flemming Flindts ballet Dødens Triumf.

Balletten fra 1971 er efter manuskript af Eugéne Ionesco og med musik af Savage Rose.

Udstillingen består af installation og video.

Marie-Louise Vittrup er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2011 og bor og arbejder i København.

Hun arbejder med video, skulptur, tegning og installation.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...