Varmt, rundt bagværk stammer fra byer, syd for den danske grænse

SÆBY: Fastelavnsbollerne stammer sandsynligvis fra Tyskland, hvor man i 1600-tallet kaldte dem ”heisswecken” - altså varmt, rundt bagværk.

I 17- og 1800-tallet var fastelavnsboller ikke nødvendigvis noget man bagte selv. Både i by og på land kunne hvedebollerne - som dengang var et særligt lækkeri - købes af omvandrende kagekoner.

De blev spist ved at man blandede brødet med smør og udbløde dem i varm mælk. På denne måde kom de i endnu højere grad til at leve op til kravet om de fede, hvide fastelavnsspiser. I de seneste 25 år er fastelavnsboller blevet til wienerbrødsboller - ofte fyldt med creme eller flødeskum.

Tidligere forband man også de såkaldte strutter og firknopper med fastelavn. De blev også bagt af hvedemel, men havde andre former. Strutten er klippet op, så den får fire spidser. Firknoppen er derimod sat sammen af fire selvstændige, små boller.

Endelig hører også fastekringlerne til det særlige sortiment. Fastelavnskringler blev lavet af mel, vand, salt og kommen. Dejen blev kogt før bagningen, og derfor kunne kringlerne helt op til et år.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...