Fastelavn er i dag for alle aldre. Så selv om man kun er knap 3 år eller endnu yngre, så kan dagen alligevel godt gøres helt speciel.

Og specielt var det for alle børnene i Heidis, E. Billernes og Kristines Private Pasningsordninger.

Der var alt fra Spiderman til Spiderwoman, en haj, en lille lækker isvaffel, en kom, som det han var, nemlig en lille sød baby og så toppen af poppen: En adrrr…, som lille Rose selv beskrev det, når hun blev spurgt, hvad hun var klædt ud som.

Ja, hvem er det nu man skal høre sandheden fra?

I dagens Danmark er det børnene, der fejrer fastelavn. Men oprindeligt var højtiden en voksenfest, hvor både mænd og kvinder klædte sig ud og festede med rigelige mængder mad og drikke i flere dage.

Lidt fakta om Fastelavn:

Fastelavnssøndag falder altid syv uger før påskedag, hvilket betyder, at det er fastelavn et sted mellem 1. februar og 7. marts. I år falder fastelavn søndag den 23. februar.

Fastelavn er tiden lige op til den kristne faste og tæller fastelavnssøndag, fastelavnsmandag, hvide tirsdag og askeonsdag, der markerer fastetidens begyndelse. Fasten varer 40 dage og slutter påskelørdag.

Fastelavnstiden starter med fastelavnssøndag, hvor børnene klæder sig ud og slår katten af tønden, for eksempel i idrætsforeninger eller boligforeninger. Men også mange kirker har specielle børnegudstjenester til fastelavn, som regel med efterfølgende tøndeslagning og bollespisning.

Fastelavnssøndag var en af de sidste dage, hvor man førhen måtte spise kød. Derfor hed den også flæskesøndag.

Herefter følger fastelavnsmandag, hvor nutidens børn igen klæder sig ud denne gang for at slå katten af tønden i skolen, børnehaven eller vuggestuen. Førhen var denne dag også helliget fest og kødspisning ligesom flæskesøndag, og den hed derfor også flæskemandag.

Den tredje dag er hvidetirsdag, som stort set ikke fejres mere, men hvor man tidligere spiste såkaldt fin, hvid mad som hvidt hvedebrød eller måske mælk med hvedeboller i. Dagen er en slags overgangsdag, inden den sidste dag i fastelavnstiden, der samtidig også er den første dag i fasten. Fastelavnsbollerne stammer oprindeligt fra denne dag.

Den fjerde dag er askeonsdag. Den fejres stort set heller ikke mere i folkekirken, men var tidligere en bods- og andagtsdag, hvor man fik malet et sort kors af aske i panden, når man angrende og bevidst om sine synder mødte op i kirken. Dagen fejres stadig i den katolske kirke. Askeonsdag indleder den 40 dages lange påskefaste, hvor man gennem bøn og afholdenhed skal forberede sig på påskemorgens under.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...