tt@tthomsen.dk

Børnene var i centrum ved fastelavnsgudstjenesten i Sæby Kirke søndag den 23. februar

Gudstjenesten startede med dåbshandling for Naja og Otto og unge FDFére opførte et lille skuespil om ”Den blinde tigger ved Jerikos port” og provst Viggo Ernst Thomsen havde i dagens anledning ophævet maskeringsforbuddet, hvilket mange børn havde benyttet sig af og mødte op i flotte udklædninger.

Børne- og familiegudstjenesten havde som opfølgning på dramastykket om den blinde tigger sat fokus på, hvordan det var at være blind, hvilket i praksis blev afprøvet ved, at børn som voksne fik mulighed for ved alene at skulle føle sig frem til, hvilke genstande der var lagt i en pose.

- Fastelavnsfejringerne minder os om, at vi ynder at gå med maske, så ingen kan se vores sande ansigt. Masken skjuler det, de andre ikke må se. Men for Gud kan intet skjules. Hans ord river masken af os, så vi ser os selv, som vi nøjagtig er: Blinde tiggere, sagde Viggo Ernst Thomsen i sin prædiken.

Et andet emne provsten tog op var fastetiden, som strækker sig over 40 dage inden påsken.

- I folkekirken faster vi ikke. Men måske burde vi opfordre hinanden og især os selv til at øve os på at fase fra nu af og til påske. Hvad vil det sige ”at faste år 2020”?

Hvad giver mening? Ja, det må jo helt klart være at ”at sænke dit CO2 aftryk” For at sænke dette aftryk, skal vi som borgere gøre vores og faste. Det kunne vi passende øve os på!

Efter gudstjenesten var der tøndeslagning i Mariehuset for de mindste og de større børn slog katten af tønden uden for kirken.

Blandt de mange kirkegængere til dagens gudstjeneste var der ros til pastor Viggo Ernst Thomsens prædiken, hvorfor vi synes, at Sæby Folkeblads læsere skal have muligheden for at læse hans prædiken i sin fulde ordlyd:

Prædiken - ud fra Lukas, kap.18, vers 31-42.

Selv om Jesus var på vej til den bitterste lidelse, korset på Golgata i Jerusalem, var han alligevel ikke mere optaget, end at en blind, skrigende tigger kunne standse ham. Og han mødte ham med barmhjertighed. Vor Herre har nemlig aldrig noget større for end det mindste, lille menneske. Den blinde var netop en af dem, Jesus var på vej til Golgata for at frelse.

Jesus standsede. Gud ske tak og lov for det! Han standsede og gav et nyt syn til en blind. En mand så ubetydelig, at Lukas ikke engang kender hans navn.

Hvad vil evangeliet os i dag? At ved ”Jesu vej” sidder ikke bare en, men en lang række af blinde tiggere. Og navnene på dem kender vi, for det er dig og mig og os alle sammen. Måske er det ikke det, vi gerne vil kaldes og sådan ser vi da heller ikke ud til daglig. Men netop Fastelavn kan passende minde os om, at vi ynder at gå med maske, så ingen kan se vores sande ansigt. Masken skjuler det, de andre ikke må se.

Men for Gud kan intet skjules. Hans Ord river masken af os, så vi ser os selv, som vi nøjagtig er: Blinde tiggere.

Blinde er vi: For vi, der elles kan SE så meget mellem himmel og jord, med teleskoper til de fjerneste planeter og med supermikroskoper nærmest store molekyler, vi kan ikke engang se Gud, som er hele universets åndedrag. ”I Ham lever vi, ånder vi og er vi”, siger Paulus. Dvs. hvis Gud ikke var til, var vi heller ikke til! Så ville alt ophøre med at være til. I ham lever vi, ånder vi og er vi. Og det er vores blindhed, at vi overhovedet kan finde på at diskutere: ”Findes Gud?” Det ville svare til, at fisk diskuterede indbyrdes, om havet er til!

Vi er blinde, når vi ikke kan se Gud, hverken med øjet eller med troen. Oven i købet har Gud stillet en NÆSTE lige for næsen af os. En, der har brug for vores hjælp. Men vi går gennem livet uden at ænse det. Indkrogede i os selv.

Så jo, det passer. Vi er blinde både over for Gud og vor næste.

Og tiggere tilmed. Den der er blind på Gud og sin næste, altså blind for det, der er livets mening og hensigt, er blevet en skyldner over for livet og Ham, som gav os det. Selv om du kan være mega-rig på penge og grådig efter flere, er du, som blind for Gud og næsten, dybest set fallit.

Martin Luther sagde på sit dødsleje: ”Vi er tiggere, det er sandt”. Ja, kan vi sige, Vi er tiggere. Blinde tiggere. Og vi sidder så her i dag på Jesu vej som blinde tiggere. Og vi må råbe som tiggeren: ”Jesus, Guds søn, forbarm dig over mig”.

Også i dag kommer han nemlig forbi. Det er gudstjenestens hemmelighed, at Jesus Kristus kommer. I Ordet er det Ham selv, der kommer til os. I Ham giver Gud sig til kende. Her lærer vi Gud at kende.

Og han har tid. Tid til at standse ved dig, du blinde tigger. Det var nemlig dig og dine med-tiggere, han drog op til Jerusalem, til Golgata, for at frelse.

Det er det første, vi får at vide her Fastelavnssøndag: ”Du blinde tigger, hold dig ikke tilbage, for Jesus Kristus er her, og du kan standse ham så let som ingenting.”

Det andet, vi får at vide, er det med fasten. Katolikker og muslimer faster, det gør vi ikke i folkekirken. Vi har godt nok en fastetid i kirkeåret, men vi faster ikke. Men måske burde vi opfordre hinanden og især os selv til at øve os på at faste fra nu af og til påske. Hvad vil det sige ”at faste år 2020”? Hvad giver mening? Ja, det må jo helt klart være at ”at sænke dit CO2 aftryk” For at sænke dette aftryk, skal vi som borgere gøre vores og faste. Det kunne vi passende øve os på de næste 40 dag frem til påskens stor fest:

• mindre netflix - mere samtale,

• flyv mindre - mere tog,

• mindre bil - mere cykel,

• mindre fastfood - mere slowfood,

• mindre fart - mere langsomhed. Osv. osv.

I kender det. Verdens tilstand fortæller, at der er brug for, at vi giver afkald og øver os i at ændre vores adfærdsvaner nu. Så gør det dog. Det er ægte faste anno 2020.

Klimaproblemerne er store. Jo mere vi får at vide, jo mere kniber vi øjnene sammen og bliver som blinde. Også her har vi brug for at råbe som den blinde i evangeliet: ”Herre, forbarm dig over os”. Så vi tør se, hvad vi får at se, uden at miste håbet. Amen

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...