Fredag morgen modtog Erik Kristensen på Sæby Fiskeindustri Dronningens Fortjenstmedalje for 47 års tro tjeneste hos Sæby Fiskeindustri. Medaljen blev overrakt af Direktør Claus Christensen, som roste Erik for det arbejde han genne årene har udført, med den største omhu, akkuratesse og ikke mindst meget store loyalitet overfor virksomheden.

I 1972 startede Erik hos A/S Sæby Fiske-Industri, hvor han den 1. juli blev ansat som kontorelev, hvorefter han blev ansat som kontorassistent.

I 1975 forlod Erik virksomheden for at gøre militær tjeneste hos den Kongelige Danske Livgarde. En tjeneste Erik mindes med stor stolthed.

Efter endt tjeneste vendte Erik tilbage til virksomheden, og har gennem årene arbejdet bredt i virksomheden med blandt andet IT, løn, produktion, salg, indkøb, planlægning, produktion, modernisering og udvikling, hvor han har gennem sit store kendskab til virksomheden kunnet løfte bredt og samle trådene, til glæde for virksomhed og kollegaer.

- Det er både med vemod og glæde, at Erik forlader virksomheden her sidst i august, for at nyde sin meget velfortjente pension. Det er selvfølgelig en glæde, at kunne dele med Erik, men samtidig også tab af en loyal og pligtopfyldende medarbejder, som har haft meget stor betydning for virksomheden A/S Sæby Fiske-Industri og firmaets udvikling. Der er for virksomheden, ingen tvivl om at, indstilling til en fortjeneste medalje til Erik Kristensen, er yderst velfortjent, slutter direktør Claus Christensen af.

Erik Kristensen selv takkede af med ordene: Jeg har aldrig været træt af at komme på arbejde.

Og her kan man godt blive lidt forpustet af den statistik, dagens hovedperson selv havde lavet. For det er gennem årene blevet til ca. 9.400 arbejdsdage og lige så mange smurte madpakker og cirka 40.000 kilometer på cykel for at komme til og fra arbejde. Og med den beregning kan man vist godt trænge til at gå på velfortjent pension.

* Dronningens Fortjenstmedaljen i sølv kan tildeles for en fortjenstfuld indsats efter mindst 40 års uafbrudt ansættelse indenfor samme område i det offentlige. I privat regi kan medaljen dog først tildeles, når modtageren forlader arbejdsmarkedet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...