SPÆNDENDE:BookBites og den landsdækkende læsekampagne

SÆBY: BookBites hedder den digitale læseplatform, der udspringer af en national læsekampagne, som Frederikshavn Bibliotek var en del af i 2014. Biblioteket var med til at lægge grundstenen til det, der i dag er godt på vej til at blive et landsdækkende redskab, som kan give børn og unge mere lyst til at læse.

I Frederikshavn Kommune er det Skagen Skole, der som de første for alvor har givet sig i kast med at implementere BookBites, der en del af en strategi, der i højere grad skal motivere eleverne til at læse mere. En af de klasser, som er kommet rigtig godt i gang med at læse digitalt, er 3.Y på Skagen Skole, der bruger BookBites som et supplement til den fysiske bog.

Frederikshavn og Sæby Biblioteker gik i 2014 med i den nationale kampagne ”Danmark Læser”, for at give nogle kvalificerede bud på, hvordan man kan styrke børn og unges lyst til at læse, og der var ingen tvivl om, at det digitale var afgørende for at vinde opmærksomheden hos målgruppen.

Frederikshavn blev således udnævnt til læsekommune og med titlen fulgte 500.000 kr. til gennemførelse af projekt ”Face off – FIK Læser”, og i tæt samarbejde med en flok unge fra Frederikshavn Ishockey Klub (FIK) og en gruppe eksperter i udvikling af software, lykkedes det at få udviklet den første udgave af BookBites.

Tanken var dengang at give børn og unge et digitalt læse redskab, som var mere end bare bøger, og i samarbejdet med de unge fra FIK, blev det også klart understreget for biblioteket, at bøgerne ikke skulle stå alene. Derfor indeholder BookBites også et element af gamification – blandt andet et pointsystem, der viser, hvor meget læseevnen har forbedret sig, og hvor lang tid næste kapitel vil tage at læse.

I dag er BookBites en etableret århusiansk virksomhed med ca. tretten ansatte, der gennem de sidste tre år har arbejdet med videreudviklingen af BookBites, og som i dag tilbyder den digitale læseplatform til skoler og institutioner landet over.

På biblioteket er der stor tilfredshed med udviklingen, og for at projektet i dag lever videre, og nu er vendt hjem til Frederikshavn Kommune, hvor det hele startede.

- Det er dejligt at se, hvordan BookBites har udviklet sig fra at være et lokalt biblioteksprojekt til at være en virksomhed med flere ansatte, der arbejder videre med de grundsten, der blev lagt i Frederikshavn, siger Anette Ravnholt, som ercenterchef for Bibliotek og Borgerservice i Frederikshavn. I 2014 da vi udtænkte idéerne bag BookBites og fik økonomisk støtte fra Kulturministeriet til projektet, havde vi ikke forestillet os, at det ville blive så stort. Nu er endt med at Flere skoler i Danmark er nemlig allerede godt i gang med at bruge BookBites som en integreret del af undervisningen, og som et medie eleverne bruger til fritidslæsning.

- Håbet er, at det frø, som Frederikshavn Bibliotek har været med til at så, kan få flere skoler, ikke kun i Frederikshavn Kommune, men over hele landet til at gøre digital læsning til en integreret del af undervisningen. Vi får således en masse dygtige og læselystne unge mennesker, som vil bevare deres læselyst igennem livet, slutter centerchef Anette Ravnholt.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...