SÆBY: Den populære årlige begivenhed ’Nordisk Spildag’ er tilbage lørdag 10. november på Frederikshavn Bibliotek.

Det bliver en dag med spil, gaming, konkurrencer og sjove oplevelser for hele familien.

Verden er fuld af sjove spil, og der er lidt til alle. Til Nordisk Spildag kan du både spille det bedste og mest populære, men også noget nyt eller gammelt, du måske ikke har prøvet før.

Det kører løs fra 10-14 og på dagen kan du blandt andet dykke ned i den virtuelle verden med Playstation 4 VR og få en smagsprøve med bibliotekets udvalgte VR oplevelse.

Men allerede fra 5. november og hele ugen igennem bliver den nordiske og international spiluge fejret på Frederikshavn Bibliotek med nye spilrelaterede udfordringer fra kl. 17.30-21.00.

Med hjælp fra Fantastica vil der både være noget for alle, der interesserer sig for brætspil, Warhammer og Magic Cards.

Alle aktiviteter i forbindelse med Nordisk Spildag og Nordisk Spiluge er gratis og du skal blot møde op og være klar til at slippe spilleglæden løs.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...