Næste suppeaften i Mariehuset er 17. januar

SÆBY: Siden januar 2016 har der været arrangeret Suppeaftener i Mariehuset i Sæby - så det er efterhånden en tradition.

Aftenerne har haft en stabil tilslutning på mellem 30 til 35 deltagere hver gang.

Suppeaftenen indledes altid kl. 18. og indledes med traditionel suppe tilberedt af byens lokale slagter, som har vist sit værd med virkelig kvalitetssuppe.

Efter suppen er deret underholdende indslag krydret med fællessang og tid for hyggesnak.

Aftenen slutter med kaffe kl. 20.

Første Suppeaften i 2019 bliver 17. januar, hvor Ældresagens Sangkor kommer med et program, der også indeholder fællessang.

Derudover er de planlagte datoer den 14. februar og 7. marts.

Indtil i år har suppeaftnerne været et parløb mellem Ældresagen Sæby og Sæby Menighedsråd.

Ældresagen har valgt at udtræde af aktiviteten, så det er alene menighedsrådet, der forestår suppeaftnerne fremover,

Tilmelding sker til Peter Jacobsen 21498225 eller Carsten Kirkegaard 40171074 senest mandag i den uge Suppeaftenen holdes.

Suppeaftener er for alle der har lyst til en aften i godt selskab.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...