Sæby HK har sat 450 gratis billeter i omløb til lørdagskampen mod IF Stjernen

SÆBY: Sæby HK har lagt 450 fribilletter ned i Nordjyske Bank Sæby til kampen mod IF Stjernen på lørdag 8 januar kl. 15.

Her fordeles de efter først til mølle-princippet.

Håbet er at mange vil komme ned og opleve stemningen, når de dygtige 1. divisionsdamer indtager scenen og giver den fuld gas.

Sæby-holdet har brug for point - og allerbedst en en sejr.

Stjernen ligger sidst i 1. division uden point, og det skulle de gerne stadig have efter mødet med Sæby HK, som selv ligger andensidst med 6 point.

Sæby HK kæmper en hård kamp for overlevelse i 1. division og er nok for første gang i sæsonen favorit til at vinde kampen. Sæbys spil de seneste 2 kampe er kraftigt opadgående, men mod Bjerringbro FH i sidste uge manglede man stadig det sidste for at kunne følge med et tophold.

Dørene åbner kl. 14.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...