Vandringsmand fortæller om turen

SÆBY: Af kendte mennesker, der gennem de seneste 20 år har taget turen på Caminoen - er skuespiller og Oscar-vinder Shirley Maclaine nok den mest berømte. Og hun har taget hele turen på 1000 km. fra ende til anden - på én gang - i nogle uger.

Maclaine har skrevet bøger om turen - og offentliggjort breve og dagbogsnotater om denne fantastiske rejse - mentalt og fysisk. Turen kaldes også Jakobsvejen eller Ibsvejen, også kendt under det galiciske navn Camiño de Santiago.

I begyndelsen af bogen fortæller Shirley Maclaine, at hun ikke er religiøs, men spirituel. På sin vandring får hun en skytsengel, Ariel, som omgiver hende med en duft af vanilje og passer på hende hele vejen. Snart møder hun også Johannes af Skotland, først i drømme, men siden når hun slapper af. Johannes er hendes åndelige vejleder, der bevæger sig frem og tilbage i tiden, som det passer ham.

Det er en pilgrimsrute, som fører til katedralen i den galiciske by Santiago de Compostela i Spanien, hvor én af de tolv apostle Skt. Jakob el. Skt. Ib ifølge legenden ligger begravet.

I Retfærdigheden kan du nu høre historien fra én lokal person, der også har taget turen.

Det er pensioneret major Hans Rødsgaard-Mathiesen, som er en passioneret vandringsmand. Gennem de seneste fem år, har han vandret Caminoen i Spanien.

Han vil fortælle om den 1000 kilometer lange vandring langs den nordspanske kyst i efteråret 2018.

Dét kan du høre meget mere om i Fredagscaféen i Retfærdigheden 25. januar kl. 16.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...