Det er svært at trylle lækkerier frem på 15 minutter

SÆBY: Hver femte af os bruger under et kvarter på at lave aftensmad i hverdagen og 40 procent af os bruger mindre end en halv time.

Det hænger selvfølgelig sammen med, at familierne har travlt som aldrig før, og i en hektisk hverdag med arbejde, børnepasning og rengøring er det de færreste, der har lyst til at bruge flere timer i køkkenet hver dag.

Derfor vælger flere og flere de nemme løsninger, som skal spare tid i hverdagen.

- Vi prioriterer simpelthen anderledes i dag end for 10 år siden, og flere og flere vælger de nemme løsninger som eksempelvis måltidskasser, fordi de ikke gider at stå i køkkenet i flere timer hver dag.

Det er en tendens, som vil fortsætte fremadrettet, hvor vi vil komme til at bruge endnu mindre tid i køkkenet, udtaler Kirsten Østergaard Poulsen, der er fremtidsforsker hos Firstmove.

Udover at maden skal være nem og hurtig, er der ifølge Kirsten Østergaard Poulsen også en anden tendens, som optager danskerne, når det kommer til madlavning:

- Bæredygtighed er jo en af de helt store tendenser i øjeblikket, også når det kommer til madlavning, hvor vi i stigende grad hælder mindre kød på tallerkenen og spiser flere grøntsager. Den grønne vej er uden tvivl kommet for at blive, siger hun.

At maden helst skal være nem og klimavenlig, kan nordjyske Skagenfood nikke genkendende til.

Derfor har Skagenfood netop lanceret to nye måltidskasser for at imødekomme danskernes efterspørgsel på nemme og klimavenlige måltidsløsninger.

KlimaKassen består af økologiske plante-, fiske- og kødretter og indeholder desuden beregninger på måltidskassens samlede CO2-udledning på alt fra transport og emballage til selve råvarerne, mens Just Heat Kassen udelukkende består af retter med 15 minutters tilberedning.

- Vi forsøger hele tiden at imødekomme danskernes ønsker og gøre det endnu mere attraktivt at vælge måltidskasser. Derfor præsenterer vi nu to helt nye måltidsløsninger, så der både er noget til den klimabevidste familie eller til dem, som bare gerne vil varme et måltid op uden at gå på kompromis med kvaliteten, siger stifter og direktør i Skagenfood Betina Kühn.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...