Hvordan er det at være borgmester? Hvordan kan rollen som borgmester forenes med rollerne som mor, datter, kone og veninder? Hør mere lørdag den 22. februar, kl. 10.30-13.00 i Østervrå Frikirke.

Årets første Café Mandfred i Østervrå Frikirke får besøg af Frederikshavn Kommunes borgmester Birgit S. Hansen, som kommer og fortæller om sit job, og det kan samtidig give anledning til en snak om alle de andre roller, vi har som kvinder. Går det op – kan vi få hverdagen til at hænge sammen? Kan vi nå alt det, der forventes – eller måske rettere alt det, vi forventer af os selv?

Kun for kvinder

Frikirken er igen klar med en række hyggelige frokoster i Café Mandfred, som har eksisteret i 14 år. Caféen er et tilbud til kvinder i alle aldre, med mulighed for at møde andre kvinder over et lækkert tag-selv-bord med hjemmelavede brunch-retter.

Arrangementet indledes med brunch, hvorefter borgmesteren får ordet.

Trioen bag caféen Jonna, Mette og Susanne håber på rigtig mange deltagere til 2½ timers forkælelse, men de vil rigtig gerne have en tilmelding, så de ved, hvor mange de skal dække op til.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...