Frederikshavn Boligforening søger ny administrativ medarbejder

SÆBY: - vi har så travlt, at vi netop har opslået en ny stilling, hvor vi søger en administrativ kollega, der kan hjælpe os igennem de mange forbedrings, renoverings og nybyggeriprojekter, der er i gang eller på vej, fortæller Kim Madsen, direktør i Frederikshavn Boligforening.

I 2018 afsluttede foreningen renoveringen af Bakkegården, som nu står med næsten nye energivenlige boliger med et super indeklima og elevatorer til mange boliger.

Ny afdeling hedder Ørnevej

De er også godt i gang med Cloosparken, hvor de sidste beboere flytter ind i november i år, og snart kan man se entreprenøren starte de fysiske arbejder på Ørnevejen skole med 40 nye boliger i skolen og et punkthus med 20 boliger.

Afdelingen kommer til at hedde Ørnevej.

Vinkelgården starter til sommer med en renovering og 14 nye boliger i tagetagen, og vi er godt i gang med Lindebo, der også skal have en gennemgribende renovering.

Det skal Koktved også, så det har vi sammen med beboerne startet planlægningen af.

Nye boliger på vej i Sæby

Det er på Solsbækvej 2 og Grønnevænget 2 hvor der bygges får 21 nye boliger, der er meget efterspurgte. Allerede nu kan man se, der er gang i oprydning og miljørensning af grunden på Solsbækvej 2.

- Der var jo tidligere gasværk, så der er en del ubehagelige ting, der skal fjernes. Det gør vi selvfølgelig. Planlægning, projektering, udbud og byggeriet tager jo tid, så de er først klar til indflytning sidst i 2020.

Og så er der de 45 nye almene familieboliger på Sæby Havn, hvor man først skal have lavet en lokalplan, men inden da, skal der findes en investor, der vil bygge et badehotel. Så der tør vi ikke melde en indflytningsdato ud. I det projekt kommer også 27 private boliger.

Kæmpe energi-renovering

- Det seneste nye er, at vi skal energiforbedre og renovere knap 2.000 boliger i 18 afdelinger, som vi har fået mulighed for med EU støtte til planlægning og projektering med mere, oplyser Kim Madsen.

Det er den Europæiske Investerings Banks afdeling, ”Elena”, støtter projektet med omkring 12 mio. kroner.

Målet med disse energiforbedringer er at spare 30 procent energi i de knap 2.000 boliger, hvilket betyder, at man sparer energi svarende til forbruget i 600 boliger. Det skal vi så klare planlægning og projektering af i løbet af tre år.

Køber el-biler

- Vi forsøger også at spare på driften i afdelingerne f.eks. ved at udskifte dyre traktorer med varebiler - el-biler naturligvis.

Derfor vil man snart kunne se fire nye el-biler med boligforeningens logo rundt om i kommunen, støjsvage og ikke forurenende.

- Det er dejligt, at vi både kan spare penge for beboerne og samtidig gøre noget godt for klimaet, fortæller Kim Madsen.

Oveni de mange boligprojekter er der så også det kommende fælles aktivitetshus i den tidligere aula og gymnastiksal ved Ørnevej, som man også forventer sig meget af.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...