SÆBY: Tag med til en musikalsk legestue for børn i alderen ét- tre år - sammen med forældre eller bedsteforældre.

BørneBongo er sjovt og hyggeligt samvær for bør i 40 minutter en gang om ugen, og det kan være godt for mange ting.

Det kan give børnene sangens glæde og rytme i kroppen gennem børnesange, sjove sanglege, spil på instrumenter og leg med mange farverige rekvisitter, og det kan være med til at styrke barnet motorisk, sprogligt og socialt

Det er også en festlig forsættelse af babysalmesang, hvor både børn og voksne får lov at give den gas på trommer og rasle-æg.

Fra Kl. 16.00 er der frugt, vand og kaffe, bagefter synger og danser alle, og kl. 17.15 siger man tak for i dag.

Det er gratis at deltage - alle er velkommen - og har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte diakon og sognemedhjælper Birgit Aaen.

Der er børneBongo i kirkens klosterfløj - første gang 24. oktober.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...