Enestående forfatter fortæller

SÆBY: Charlotte Weitze er en af de få danske forfattere, der skriver eventyrlige fortællinger for voksne. Weitze er en éner, ligesom Karen Blixen var det.

Weitze fortæller om den fabulerende fortællings kraft i en tid, hvor autofiktion og realisme ligger på bestsellerlisten. Hun fortæller også om Karen Blixens brug af det eventyrlig, og hvordan det eventyrlige finder vej til hendes egne værker.

Senest i Weitzes klimaroman ”Den afskyelige”, hvor en fremtidsverden bebos af afskyelige snemænd.

Forfatteren debuterede i 1996 med fortællingerne ”Skifting”, som hun fik BogForums debutantpris for. Hun har senere skrevet adskillige romaner, fortællinger og radioteaterstykker.

Nogle af dem er prisbelønnede og oversat til flere sprog.

Mød hende 28. februar kl. 19.30 på Frederikshavn Bibliotek - og der skal købes billetter.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...