STAVANGER: Som den eneste dansker fik 13-årige Babeth Hansson Østergraard en medalje med hjem til Danmark fra Nordisk Mesterskab.

Det var første gang Babeth Hansson Østergaard fra Sæby repræsenterede Danmark ved de Nordiske Mesterskaber, som i år blev afholdt i Stavanger i Norge.

Babeth har kæmpet med sygdom et stykke tid og flyveturen til Stavanger var en hård tur, da hun var præget af en hård forkølelse med ondt i ørerne.

Til det danske hold som skulle repræsentere Danmark var der 10 løbere der rejste til Norge.

Babeth havde gode træninger i Norge op til konkurrencen.

Finnerne har meget stærke og dygtige løbere.

Efter sit korte program, hvor Babeth havde småfejl i et af springene, lykkedes det hende at få en tredje plads.

Dagen efter kunne hun godt se, at der var meget hård konkurrence blandt finnerne og hun var klar over, at der virkelig skulle kæmpes for at holde sin tredje plads.

Hendes holdkammerater fra SOS NORD gav megen støtte igennem hele konkurrencen. Dette hjalp hende, da hun havde det så dårligt, at hun tænkte på at trække sig fra konkurrencen.

Hun fokuserede og satte for første gang et nyt tripplespring til konkurrencen. Dette var nok til at beholde sin tredje plads.

1. plads: Janna Jyrkinnen, Finland.

2. plads: Peppi Vallenius, Finland.

3. plads: Babeth Hansson-Östergaard, Danmark.

De øvrige danskere i hendes gruppe, placerede sig på en 13., 17. og 18. plads ud af 20.

Babeth fik ros for sit flotte skøjteløb fra overdommeren, som sagde, at Babeth er en løber i verdens klasse.

Næste gang der er onkurrence er 22. februar hvor Skøjte og sports forening Nord afholder deres egen klubkonkurrence.

Her skal Babeth også deltage sammen med 34 af sine klubkammerater.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...