Masser af tilbud til unge i Sæby

SÆBY: I skolernes efterårsferie inviterer, traditionen tro, en række butikker og institutioner børn indenfor til et væld af aktiviteter og oplevelser, hvor der lægges op til, at børn og forældre eller bedsteforældre, der gennem aktiviteter får nogle gode fælles oplevelser og læring.

Hos Glashuset på Gasværksvej får børn ifølge med en voksen mulighed for lave forskellige ting i glas og dekorere / glasere skåle af keramik, fortæller indehaveren Inge Frydkjær. Værkstedet, hvor børne kan udvikle deres kreative evner, holder åbent tirsdag den 15. oktober mellem kl. 12.30 og 15.00 og torsdag den 17. oktober fra kl. 11.00 til 14.00. Priser fra 100 per deltager og tilmelding er ikke nødvendig.

Biblioteket i Sæby har to gratis aktiviteter, Skrot-BOT og Stop-motion workshop.

Fra skrot til robot - mandag den 14. oktober kl. 10.00 til 13.00 kan børnene lave deres egen mega seje robot af fedt skramel!

Biblioteket har alt muligt fedt skrammel, som kan sætte sammen med limpistol, til sin egen super fede robot.

Tilmelding er ikke nødvendig.

Stop-motion workshop - lørdag den 19. oktober kl. 10.00 til 14.00 inviteres til at komme og lave verdens mærkeligste film.

Jeanette Sætre og Thomas Rafn fra ”Efter et nyt minut” oplyser at børnene skal filme, klippe, lime, finde billeder, sætte ting sammen og sprænge ting i luften (selvfølgelig ikke i virkeligheden) og meget andet.

Stop-motion er en meget enkel måde at lave animationer på, som blot kræver, at man har et almindeligt kamera og lader fantasien slippe løs. Teknikken kræver ingen særlige forudsætninger - kun lyst til leg med kameraet. Alle kan være med blot man medbringer sin telefon.

Tilmelding nødvendig.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...