Der var tryk på gennem pinsen

SÆBY: Fra at være et lille kræmmermarked for nogle af campisterne på Hedebo Camping har markedet det seneste 40 år vokset sig til et af landets største kræmmermarked.

Hvert år op til pinse bliver pulterkamre og garager tømt og alle de overflødige og glemte effekter blive luftet på mere end hundrede stande på campingpladsen i en form for udvidet bagagerumssalg.

Campingpladsejer Eric Christensen oplyser at alle fastliggerne, der har plads op til ”hovedgaden” og sidevejene udstiller og sælger fra teltene.

Heldigvis kommer der også mange fra Sæby og opland med deres brugte ting som sælges fra stadepladserne.

Èn af sæbynitterne, Drude Jacobsen har for ottende år i træk en stand og får hver år solgt ud af ikke kun familiens egne ting, men også familiens og naboernes overskydende effekter bliver prismærket.

Drude glæder sig over de mange gæster, der hvert år kommer og besøger markedet. Der er virkelig altid nogle at snakke med om varerne, sig hun.

Eric Christensen er trods den regnfulde start lørdag formiddag godt tilfreds med opbakningen til kræmmermarkedet hvor der var mange der fik gjort en god handel. Markedet bliver helt sikkert gentaget næste år til pinse.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...