Privatskolen i Sæby havde den 14. februar sin årlige skakdag, hvor ca. 100 elever deltog. Det fortæller Jens Riis, formand for Sæby Skakklub.

Hele skoledagen var helliget skakspillet.

Der blev spillet skak på forskellige måder dagen igennem, bl.a. ”Teamskak”, hvor to hold konkurrerer om at få flest points tilsammen.

Det er et imponerende syn, hvor man lægger mærke til den iver, som de går til sagen med.

Bemærkelsesværdigt er det også, at over halvdelen af skolens elever er godt inde i spillereglerne.

Skak er endnu ikke kommet på skemaet som et fast fag, men det synes oplagt, at man skal tænke på at indføre det, ligesom man har gjort på flere andre skoler.

Skak er som bekendt befordrende for logisk tænkning og for evnerne i matematik.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...